Når jeg bliver gammel

Hvordan gemmer vi energien fra sol og vind til tidspunkter, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser? Og hvordan skaber vi grønne brændstoffer til de lange transporter, hvor der ikke er en stikkontakt i nærheden, og batterier bliver for tunge at slæbe med?

Kan brint hjælpe industrien fri af naturgas?

Det er efterhånden velkendt og anerkendt, at brint bliver en krumtap i den grønne omstilling, når det handler om at lagre el fra vedvarende kilder over længere perioder, og når det handler om at producere grønne brændsler til den tunge trafik. Men kan brint også være med til at hjælpe industrien fri af importeret gas? Den aktuelle forsyningskrise gør, at det er relevant at kigge på alle brancher og i alle kroge efter løsninger, som kan bidrage til at gøre os selvforsynende med energi. Grøn energi.

Udfordrende tider skaber grønnere muligheder

Den nuværende energikrise gør ondt på mange og har gjort det tydeligt for alle, hvor sårbare vi er over for geopolitiske spændinger og fjerne landes særinteresser, når det gælder noget så vitalt som vores energiforsyning. Men samtidig kan situationen også give os et gevaldigt skub i den rigtige retning, hvad angår bæredygtig energiforsyning og erhvervsudvikling.