Så skal jeg kunne sige til mine børn og børnebørn, at vi tog klimatruslen alvorlig.
At vi lagde os i selen for at finde løsninger, der kunne erstatte de fossile fætre.
At vi fandt metoder til at lagre og genbruge energien fra sol og vind,
så vi kunne dække det meste af vores energiforbrug.
Det er det, vi arbejder med.

Søren Bjerregaard Pedersen, direktør for Hydrogen Valley

Hvordan gemmer vi energien fra sol og vind til tidspunkter, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser? Og hvordan skaber vi grønne brændstoffer til de lange transporter, hvor der ikke er en stikkontakt i nærheden, og batterier bliver for tunge at slæbe med?

Du har måske prøvet at fremstille brint i fysiklokalet ved at sende elektricitet gennem et kar med vand. Og det er præcis den teknologi, vi kan bruge, når vi vil gemme energien fra sol og vind og skabe grønne brændstoffer.

Hvis vi sender strøm fra sol og vind gennem et elektrolyseanlæg, kan vi producere brint, som er grøn. Den grønne brintgas kan bruges direkte i biler, lastbiler, busser, tog og færger. Eller den kan omdannes til det flydende brændstof metanol, som kan bruges i fly og skibe på langfart. Brinten kan i princippet også laves om til strøm igen, hvis der er brug for det.

I Danmark blæser det meget, og vi er langt fremme med vindenergi. Vi er også godt med, når det gælder Power-to-X anlæg, hvor elektrolyseapparater omdanner strøm til brint. Som projektorganisation har vi i Hydrogen Valley været med til at opføre det første brint-anlæg herhjemme: HyBalance ved Hobro, som har produceret brint siden 2018.

Fordi forudsætningerne for at producere grøn brint er gode i Danmark, er store Power-to-X anlæg på tegnebrættet – blandt andet i Fredericia og Esbjerg. Og fordi Tyskland bruger meget brint og vil efterspørge store mængder grøn brint i fremtiden, har Danmark og Tyskland netop underskrevet en aftale om et rørsystem, der kan lede brint fra os til vores nabo mod syd.

Men skal vi ikke bruge den grønne brint selv? Jo, en del skal anvendes i Danmark. Mange industrier bruger i dag brint, som er fremstillet af fossile stoffer. Den sorte brint kan erstattes af grøn brint og dermed gøre produktionen mindre klimabelastende. Og mange industrier bruger i dag metanol, som er fremstillet af fossile stoffer. Den kan erstattes af grøn metanol, som er fremstillet af grøn brint og et grønt kulstof.

Og ikke mindst skal transportsektoren bruge grøn brint. På de danske veje ser vi allerede nu busser, taxaer og privatbiler på brint. Brint kan fyldes på i løbet af få minutter, mens el-køretøjer er længere tid om at lade op. Den helt store interesse retter sig mod, hvordan vi kan få den meget tunge trafik over på grønne brændstoffer: fly og skibsfart. Til det formål kan vi bruge flydende grøn metanol, som er mulig at håndtere i tilpassede motorer på fly og skibe. I Hydrogen Valley har vi hjulpet Læsø-færgen med at afdække muligheden for at skifte fra diesel til metanol. Og i Aalborg er vi med i projektet MeSAF, som anvender en ny teknologi til at fremstille flybrændstof, baseret på metanol fra vedvarende kilder.

I produktionen af grøn metanol bliver ikke kun grøn brint men også det grønne kulstof en vigtig ingrediens. Derfor er jagten gået ind på at opsamle biogen CO₂ – og det kan blandt andet ske i et biogasanlæg. Biogas er en grøn gas og bidrager til den grønne omstilling ved at kunne erstatte naturgas. Men for at biogassen kan opnå samme kvalitet som naturgas, skal den frigøres for sit kulstof. Hvis man indfanger denne CO₂, kan den bruges i fremstillingen af grøn metanol. Hydrogen Valley har hjulpet adskillige biogas- og industrianlæg i Nordjylland med at beregne perspektiverne i et sådan tiltag.

Vi lever i en tid med store klimamæssige udfordringer. Det er nødvendigt, at vi omstiller til mere bæredygtig produktion og forbrug så hurtigt som muligt. I Hydrogen Valley er vi optaget af at bidrage til den proces. Hvis vi kan hjælpe dig eller din virksomhed, så tag fat i os.