Motiveres du af at drive og udvikle innovative projekter og innovationsmiljøer med fokus på grøn omstilling? Hydrogen Valley og Cemtec Fonden har siden 2002 været et fyrtårn indenfor Power-to-X og grønne brændstoffer, og Cemtec Business Park har i samme periode været hjemsted og inkubator for nogle af frontløberne indenfor industrien.

Cemtec Fonden/Hydrogen Valley søger en ny direktør til at sætte retning for arbejdet frem mod 2030.

Hydrogen Valley er i dag et betroet videnscenter med bestyrelsesposter i vigtige danske indsatser som Brintbranchen og MissionGreenFuels, og har generelt en stærk rolle i den danske Power-to-X branche.

Nøgleopgaver:

  • Fortsætte den positive udvikling i CEMTEC Fonden som skaber af erhvervsudvikling og arbejdspladser.
  • At være projektskaber, der formår at se mulighederne og formulere dem til projekter og herefter tilsikre investeringer, eksempelvis via funding, der lever op til strategiske og økonomiske mål, som bestemmes af bestyrelsen og direktøren i samarbejde.
  • Danne netværk inden for fokusområdet og skabe relationer til relevante interessenter både nationalt og internationalt, der skal virke som erhvervsfremmende i regionen – med det formål at skabe lokale arbejdspladser.
  • Markedsføring og synliggørelse af resultaterne inden for Power-to-X til presse, sponsorer, investorer og potentielle kunder.
  • Sikre kommerciel udlejning af Cemtec Business Park, gerne til virksomheder indenfor Power-to-X branchen.

Succeskriterier:

Direktørens succeskriterier er skabelse af flere arbejdspladser i såvel Mariagerfjord Kommune som i Nordjylland. Dette tilsikres via det netværk, som direktøren er i stand til at fastholde og opbygge, direktørens evner til at se muligheder og forfølge dem og herefter formulere det til konkrete projekter, som skaber synlig effekt.

Direktørens personlighed spiller en vigtig rolle i opnåelse af succes, da kandidaten skal kunne begå sig med mange interessenter, herunder politikere, forskere, erhvervsfolk og industrien i ind- og udland.

Direktøren forstår at formulere ambitionerne for Hydrogen Valley. Du motiveres af at facilitere og drive nyskabelse gennem indirekte ledelse, hvor du er god til at skabe følgeskab.

Kvalifikationer:

  • Din personlighed er afgørende og uddannelsesmæssigt har du eksempelvis en akademisk uddannelse.
  • Du evner at skabe og drive projekter i samarbejde med netværk.
  • Du er en dygtig leder og formår at skabe følgeskab blandt medarbejdere, kunder og netværk.
  • Du evner at favne bredt – at være direktør for både erhvervspark og projektkontor.
  • Du evner at kommunikere komplekse budskaber på en forståelig måde.
  • Branchekendskab og netværk indenfor brint, brændselsceller, CCUS og/eller Power-to-X er en fordel.

Rejseaktivitet i forbindelse med stillingen må påregnes.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, vil vi gerne modtage din ansøgning på ansoegning@hydrogenvalley.dk. Ansøgningsfristen er d. 26. januar 2025.

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afgående direktør, Søren Bjerregaard Pedersen på soren@hydrogenvalley.dk eller 2027 9242.

Ansættelsessamtaler og efterfølgende kontraktforhandling vil foregå med Bestyrelsen for Cemtec Fonden ved formand Franz Cuculiza.

For mere information om Hydrogen Valley, kan vores profilkatalog findes her.