20.04.2015

Af Lars Udby, Direktør for Hydrogen Valley, Knowledge & Business Center

I 2012 vedtog et bredt flertal i Folketinget en energiaftale, som sigter mod at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer i 2050, hvad angår energiforsyning og transport. Aldrig før har så mange partier stået samlet bag et energiforlig, og aldrig før har så mange partier forpligtet sig til at nå så konkrete mål så langt ud i fremtiden.

Planen er ambitiøs – og man har lagt mærke til den i udlandet. Blandt andet har Apple udtalt, at Danmarks energipolitik er en af grundene til, at de har valgt at placere et stort datacenter her i landet.

Men planen kræver, at vi meget hurtigt bliver bedre til at udnytte de vedvarende energikilder. Og frem for alt kræver den, at vi bliver bedre til at skabe sammenhængende systemer mellem produktion, distribution og forbrug af energi, der er baseret på vind, sol og grønne gasser som brint og biogas.

Det sidste har vi fokus på i Hydrogen Valley. Vores udgangspunkt er grønne gasser.

Scenariet ser sådan ud:
I Danmark baserer vi en meget stor del af vores fremtidige energiproduktion på vindkraft. Men når det blæser meget, producerer vindmøller for meget elektricitet i forhold til, hvad el-nettet kan absorbere. Hvis vi i stedet for at afsætte den “overskydende” strøm til udlandet til lave priser anvender elektriciteten til at producere brint gennem elektrolyse, opnår vi to fordele: Vi aflaster el-nettet og bidrager til at skabe den nødvendige balance her, og vi producerer samtidig en meget ren form for brint. Denne brint kan vi afsætte til industrier, som anvender brint i deres produktion. Og den kan anvendes i biler, busser og gaffeltrucks, der kører på brint.

Sol og vind er fossilfrie energikilder. Men det er affaldsprodukter – biomasse – fra landbruget også. Ved at omsætte biomasse som gylle og organisk affald til biogas i biogas-anlæg opnår vi tre fordele: Vi kan opgradere metan-delen af biogassen ved at fjerne CO2-delen og pumpe den ind i naturgasnettet, som hermed suppleres med CO2-neutral gas, der kan bruges i f.eks. kraftvarmeanlæg. Dernæst kan vi anvende restproduktet CO2 fra biogassen sammen med brint, fremstillet gennem elektrolysen, til at producere syntetisk metan, som også kan bruges i transportsektoren som erstatning for diesel og benzin. Den nu afgassede gylle kan ledes tilbage til landbruget og anvendes som gødning på markerne, uden at det belaster miljøet så meget som i dag, fordi biomassen nu nemmere kan optages i planterne, og udvaskningen af næringsstofferne til vandmiljøet reduceres.

Når vi producerer brint og biogas i større omfang, får vi brug for at kunne lagre gasserne til senere brug. Udtjente saltkaverner har de egenskaber, der skal til, fordi de er meget tætte. I dag skyller man saltkaverner fri for salt for at kunne skabe lagerplads til naturgas, og det udskyllede salt belaster miljøet. I stedet kan vi indrette produktionen af saltkaverner sådan, at vi først udvinder salt og afsætter det på sædvanlig vis, og dernæst udnytter de udtjente kaverner til lager for gas. Derved udnytter vi saltkavernerne optimalt, både økonomisk og miljømæssigt.

Alle tre elementer indgår i de aktiviteter, vi arbejder med i Hydrogen Valley i vores bestræbelser på at omsætte de danske klimavisioner til konkret handling. Hydrogen Valley har igennem de senere år udviklet sig til et dansk centrum for udvikling af viden, erfaring og aktiviteter inden for brint og brændselscelle-området, hvor mere end 200 nye arbejdspladser er blevet skabt.

Næste skridt er afdækningen af forretningsmulighederne i etableringen af en brintfabrik i Hobro, baseret på elektrolyse af vindenergi – en aktivitet, vi arbejder på i samarbejde med udenlandske investorer. Fabrikken forventes i givet fald at være i drift i 2017 og skal på samme tid bidrage til at skabe balance i el-nettet og levere brint til industri og transport. Hermed vil endnu et skridt være taget i retning henimod at opbygge sammenhængende systemer til grøn omstilling af det danske energisystem.