Hos Nordjyske Jernbaner arbejdes der aktuelt med den grønne omstilling af jernbanetransport. Det første delmål er at tilsikre fossilfri fremdrivning, hvorefter næste mål er at gøre togene emissionsfri (formodentligt) igennem elektrisk fremdrivning fra cirka 2035. Potentielt vil den emissionsfrie fremdrivning ske via forskellige løsninger syd og nord for fjorden samt med en togflåde, der over tid skal justeres og tilpasses, hvilket betyder, at den grønne omstilling tilgås over etaper.
Via dialog og tekniske analyser er man hos Nordjyske Jernbaner aktuelt i gang med at skabe de nødvendige og kvalificerende beslutningsgrundlag, som kan pege på hvilket løsninger der er bedst over tid og under de givne forudsætninger, herunder forstået mest forenelige med gældende infrastruktur, økonomi og miljøhensyn.
Ny Infrastrukturplan 2035 danner rammerne for Nordjyske Jernbaners grønne omstilling
Nordjyske Jernbaner er operatør på en strækning der allerede de kommende år skal elektrificeres via køreledning. Strækningen der skal elektrificeres, er fra Lindholm via jernbanebroen og videre sydpå mod Skørping. Ligeledes har man fra politisk side med ”Infrastrukturplan 2035” indgået aftale om, at jernbanen i perioden 2030 – 2035 nord for Limfjorden vil blive elektrificeret. Det er dog fortsat ikke endeligt afklaret om dette vil ske via etablering af en ladeinfrastruktur til batteridrift, eller om det vil ske via køreledninger.
Den grønne omstilling skal gå op i en højere enhed med økonomi
Uanset hvorledes fremtidens baner nord for Limfjorden vil blive elektrificerede er hovedopgaven hos Nordjyske Baner at der også på den korte bane sikres en så grøn som mulig fremdrivning af eksisterende togsæt. Dette skal ske inden for rammerne af det økonomisk mulige, og uden at det kompromitterer en evt. gensalgsværdi af togsættene.
Den økonomiske situation indenfor den kollektive trafik er aktuelt, og forventes i de kommende år fortsat at være således, at udgifterne til fremdrivning ikke må vokse markant i forhold til de nuværende. Samtidigt kan overgangen til elektrificering i 2035 medføre et behov for udskiftning af Nordjyske Jernbaners togflåde. Det er derfor vigtigt, at overgangen til alternative brændstoffer frem til 2035 ikke medfører en markant forringelse af gensalgsværdien for togsættene.
Martin Sort Mikkelsen, Administrerende Direktør, Nordjyske Jernbaner
I den forbindelse kigges der blandt andet på fordele, ulemper og økonomiske konsekvenser ved en konvertering af nuværende togflåde til fremdrift med alternative grønne brændstoffer, herunder grøn brint. For en belysning af dette har Nordjyske Jernbaner indgået et samarbejde med Hydrogen Valley i Hobro, som skal som skal gennemføre en grundig analyse af anvendeligheden af de forskellige alternative og fossilfrie brændstoffer i Nordjyske Jernbaners eksisterende togsæt. Analysen skal meget konkret baseres på de strækninger, togsæt og operationsmønstre, som Nordjyske Jernbaner arbejder med i dag.
Som et andet ben i analysefasen deltager man fra Nordjyske Jernbaner også i Interreg projektet ”Grøn Jyllandskorridor”, hvor man sammen med en lang række danske og norske partnere videndeler omkring blandt andet netop, tog i den grønne omstilling, og får indblik i de forskellige erfaringsgrundlag.
Hos Nordjyske Jernbaner ser man frem til i kommende måneder at blive klogere på og få afdækket hvilke scenarier, der giver bedst muligt mening for miljø såvel som økonomi på de nordjyske jernbaner. Bestyrelsen for Nordjyske Jernbaner vil blive præsenteret for afrapporteringen og analyserne sidst på året.
I Billedet ses tv. Martin Sort Mikkelsen, Administrerende Direktør og th. Teknisk Chef, Morten Muff Jensen. Til dagligt sidder de i Hjørring og ansvaret for at sikre den grønne udvikling i Nordjyske Jernbaners tog.
Brint som grønt brændstof
Brint er det 1. element i det periodiske system, og det hyppigst forekomne i universet. På jorden findes brint næsten ikke i sin rene form, men kan udvindes fra fossile eller vedvarende energikilder. Sidst nævnte kaldes “grøn brint”, som fremstilles ved elektrolyse på baggrund af vedvarende energi.
Konverteringen af grøn energi til brint betyder, at energien kan lagres, og man kan således udnytte f.eks. grøn vindmøllestrøm fra dage, hvor der produceres mere, end elnettet kan kapere. Brint kan så bruges enten i sin rene form – bl.a. i transportsektoren eller i industrielle processer, hvor der i forvejen anvendes brint– eller brint kan danne basis for videre forædlingsprocesser til produktion af højværdiprodukter med et væld af anvendelsesmuligheder i hele energisystemet.
Metanol er en forædling af hydrogen, der betragtes lovende som et fremtidigt brændstof, da det har fremragende forbrændingsegenskaber og er let at håndtere både logistikmæssigt men også sikkerhedsmæssigt. På trods af at dens energitæthed, som er ca. halvdelen af benzin, har den et højere oktantal end benzin, hvilket giver mulighed for et højere kompressionsforhold og øget forbrændingseffektivitet.
Metanol kan bruges direkte i en forbrændingsmotor med mindre ændringer, eller det kan blandes med benzin for at producere et højoktan og effektivt brændstof med lavere emissioner end konventionel benzin. Udover de tilsyneladende muligheder i en forbrændingsmotor betragtes metanol også som særligt et lovende skibsbrændstof. Grundet den store erfaring med at håndtere og opbevare metanol, kan det integreres forholdsvis nemt i den nuværende infrastruktur til transportsektoren.
Elektrificering af jernbanerne i Danmark
For at det er muligt at elektrificere, skal jernbanen fornyes og opgraderes. Hver strækning skal hastighedsoptimeres og der skal opsættes elmaster og kørestrømsledninger. Herudover indfører Banedanmark et nyt digitalt signalsystem, som på sigt vil give flere tog til tiden, bedre trafikinformation og mulighed for flere tog på skinnerne.
Banedanmark er aktuelt i gang med at forberede strækningen mellem Aarhus-Aalborg-Aalborg Lufthavn til elektrificering.
Læs mere her: https://www.bane.dk/