13.10.2015
Nordjylland kan blive selvforsynende med vedvarende energi i 2050 og minimere CO2 udledningen. Det er én af konklusionerne på det nu afsluttede projekt ”Et Energisk Nordjylland”.
Projektet “Et Energisk Nordjylland” er et partnerskab bestående af 9 Nordjyske kommuner samt Region Nordjylland.
Formålet med projektet var at kortlægge det Nordjyske energisystem og energiforbrug samt muligheder for jobskabelse igennem den grønne omstilling af energiforsyningen.
På tværs af kommunegrænser er der i fælleskab blevet arbejdet for et Nordjylland, der i fremtiden kan blive selvforsynende med vedvarende energi. Der er ligeledes blevet udviklet en række kommunale strategiske energiplaner, der alle arbejder i samme retning for at opfylde fælles nordjyske mål og de statslige målsætninger.
Projektet er blevet støttet af Energistyrelsen.
Hjørring Kommune har været projektleder på ”Et Energisk Nordjylland”, og på deres hjemmeside finder du delresultater og rapporter.
Der er også blevet udarbejdet en kort film, som Weltklasse Reklame og PR står bag.
Se filmen her