07.08.2015
Da administrerende direktør Elon Musk for nylig præsenterede Tesla’s ”husholdningsbatteri” fik det stor international opmærksomhed. Husholdningsbatteriet vil ifølge Musk ændre den måde, vi bruger energi. Men det er ikke alle, der deler denne begejstring. To forskere mener ikke, at husholdningsbatteriet er det endelige svar på fremtidens udfordring med energilagring.
Rundt omkring i verden er der stor fokus på at udnytte energien fra vedvarende energikilder så som vind og sol, men det er stadig en udfordring, hvordan vi fremtiden skal lagre den grønne energi.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er en del af et stort internationalt projekt, der har fokus på at finde frem til fremtidens batteri. Projektet har fået titlen ”Zinc Air Secondary innovative nanotech based batteries for efficient energy storage” forkortet ZAS, og har som mål at udvikle de såkaldte metal-luft batterier.
Metal-luft batterier er meget velegnet til hurtig lagring og frigivelse af store mænger energi fra blandt andet sol og vind. I ZAS projektet er det zink, der er valgt til batteriet. Ifølge Tejs Vegge fra DTU er koden allerede knækket, når det gælder om genopladningen af zink-luft-batterier, men udfordringen er nu at få batterierne til at holde længere.
Det batteri som Tesla har udviklet er et metal-ion batteri. Et metal-ion batteri bruger tunge overgangsmetal oxider for at lagre energi, hvilket gør batteriet meget tungt og resultere i mindre energi pr. vægt. I modsætning er metal-luft batteriet meget let og har en høj energitæthed i det, det reagere med luften.
Men der er flere ideer på tegnebrættet, når det gælder lagring af energi. Professor Peter Vang Hendriksen fra DTU forsker i lagring af energi, og blandt andet elektrolyse. I bund og grund sker elektrolyse, når man spalter vandmolekyler i brint og ilt – den elektriske energi, der tilføres omdannes så til kemisk bundet energi i brintmolekylet. Brinten kan herefter lagres og omdannes til elektricitet, når behovet er der. Den lagrede brinten vil også kunne reagere med CO2 for at lave syntese-gas, som herefter kan omdannes til metan. Metanen kan vi nemt gemme i vores energinet, da naturgasnettet allerede eksistere.
Elektrolyse kunne derfor også være et rigtig godt bud på, hvordan vi i fremtiden lagrer energi. Det kræver dog, at vi i Danmark får bygget nogle store elektrolyseanlæg, som kan klare store mængder spaltning.
Kilde: www.videnskab.dk