Danmark har længe ligget i front med energiomstillingen fra fossile ressourcer til vedvarende ressourcer. Denne omstillingsvillighed bygger på en modig ambitiøs politisk vision, som befolkningen bredt har taget til sig og støttet. Troen på, at klimaproblemerne er reelle, og at det nytter at spare på energien, at isolere, at være forandringsparate og investere i alternative energiteknologier inden for blandt andet sol og vind har bragt Danmark i den internationale førertrøje.

Den konkrete løsnings opfindsomhed og udvikling er drevet af forskere, virksomheder, organisationer og entreprenører med gode ideer, understøttet af et bredt folketingsflertal, der med skiftende regeringer afsætter store økonomiske programmer og finansieringsløsninger til omstillingen. De ambitiøse mål og målsætninger, der er bygget ind i visionen, har drevet Danmark vidt, fremmet landets succesrige innovationsevne inden for både teknologi og systemer, og derved skaffet uvurderlig viden, arbejdspladser og eksportindtægter i milliardklassen. Fokus har hidtil været på vedvarede energiproduktion og besparelser, mens landbrug, bygninger og mobilitet (transport) hidtil har spillet en mere tilbageholdende rolle i den store omstilling.Tiden er ikke inde til at slække på omstillingsvilligheden, men derimod at øge den og sætte mål for netop landbrug, bygninger og transport, som nu er gjort med udspillet fra EU-kommissionen. Det kan være med til at holde Danmark i førertrøjen i forhold til mange konkurrerende stater, der nu også har grebet mulighederne i energiudfordringerne, og samtidig sikre Danmark en fortsat positiv økonomisk udvikling.

Med den underskrevne internationale klimaaftale i Paris i december 2015 har EU nu i juli 2016 omsat aftalen til nogle ambitiøse reduktionsmål for de enkelte medlemslande på ikke mindst bolig, landbrug og transport (mobilitets)området. Danmark har fået nogle høje CO2 reduktionsmål på 39% til 2030 i forhold til 2005. Dem skal vi gribe som en løftestang til at blive i førerpositionen som innovativt foregangsland, der har anvendelige løsninger på udfordringen.

EU’s mål inden for transport
EU’s hovedelementer i transportstrategien er:

–Increasing the efficiency of the transport system by making the most of digital technologies, smart pricing and further encouraging the shift to lower emission transport modes.
–Speeding up the deployment of low-emission alternative energy for transport, such as advanced biofuels, electricity, hydrogen and renewable synthetic fuels and removing obstacles to the electrification of transport
–Moving towards zero-emission vehicles. While further improvements to the internal combustion engine will be needed, Europe needs to accelerate the transition towards low- and zero-emission vehicles. (EU legislation currently refers to low-emission vehicles as vehicles having tailpipe emissions below 50g/km. This would include some plug-in hybrids, full electric cars and fuel cell (i.e. hydrogen-powered) vehicles. The latter two examples also represent zero-emission vehicles.)

Hvordan kan brint bidrage?
I Hydrogen Valley er vi med helt fremme, og vi har fokus på netop disse tre elementer med udgangspunkt i de grønne gasser og transportsektoren. Vi vil gerne bidrage til den fortsatte omstilling ved at sætte ambitiøse projekter i gang, der kan vise veje frem. Vi mener, at produktionen og anvendelsen af brint er en af de centrale løsninger til at inddrage transportsektoren i den grønne omstilling.

Med etableringen af en brint-elektrolysefabrik i Hobro, baseret på primært vindmøllestrøm (HyBalance-projektet) kan vi om et par år lagre CO2-fri el-energi og overføre den som grønt brændstof til transportsektoren. Ved at anvende lokale salt-huler i undergrunden kan vi med tiden evt. lagre større mængder brint. Ved at sætte projekter med brændselsceller i transportsektoren i gang, kan vi effektivt omsætte brinten til CO2- og forureningsfrie kørte kilometre. Ved at anvende og opgradere biogas fra landbruget med brint kan landbruget blive energileverandør, samtidig med erhvervet reducerer sin miljøbelastning.

Vi må ikke vente med at demonstrere, hvordan disse muligheder kan føre til vedvarende brugbare løsninger, hvor også de økonomiske omkostninger tages i betragtning. Regeringen må så med en fleksibel og omlagt afgifts- og støttepolitik fremme disse initiativer og sikre, at innovationsevnen forbliver høj inden for landets grænser – og gerne i samarbejde med andre EU-lande.