08.03.2016
Kom og vær med den 4. april når Lars Christian Lilleholt tager første spadestik til et af Europas mest avancerede brintanlæg.
Den 4. april gæster energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, Mariagerfjord kommune, og han har et spændende program foran sig.
Efter en introduktion til de ambitiøse lokale strategier inden for brint og grønne gasser v. Hydrogen Valley/CEMTEC, og brændselscelleområdet v. Dantherm Power vil ministeren tage det første spadestik til et af Europas største og mest avancerede brintanlæg.
Lilleholt tager herefter videre til Akzo Nobel A/S, hvor han vil blive vist rundt og høre om virksomhedens energi- og miljøvisioner.
Dagen bliver rundet af med et besøg hos iværksættervirksomheden Powercon A/S i Hadsund, samt indvielse af Hadsund Fjernvarmes nye solcelleanlæg.
Alle er meget velkomne til at deltage i spadestiksarrangementet kl. 13.00
Invitation samt program kan ses her