I 2012 vedtog et bredt flertal i Folketinget en energiaftale, som sigter mod at gøre Danmark uafhængig af fossile energikilder senest i 2050, hvad angår energiforsyning og transport. Aldrig før har så mange partier stået samlet bag et energiforlig, og aldrig før har så mange partier forpligtet sig til at nå så konkrete mål så langt ud i fremtiden.

I den aktuelle valgkamp fylder den grønne omstilling meget lidt. Man kan håbe, det skyldes, at partierne bag energiaftalen holder fast i aftalen og prioriteringerne bag den og dermed ikke mener, det er nødvendigt at debattere. Men ind imellem dukker synspunkter og signaler frem, som peger i andre retninger. Og i den forbindelse kan det være hensigtsmæssigt at trække nogle perspektiver frem omkring energiforsyning, grøn omstilling og erhvervsudvikling i Danmark.

Spørgsmålet rejses med jævne mellemrum – også i den aktuelle valgkamp – og selvom det er på sin plads at stille sig kritisk også overfor selv almindeligt udbredte betragtninger, så er det vanskeligt at sidde overhørigt, at et samlet EU med stats- og regeringschefer i spidsen betragter klimaudfordringen som reel – og menneskeskabt – og på baggrund heraf har vedtaget, at EU-landene bør reducere deres udledninger med op til 95% frem mod 2050.

EU har desuden et stærkt ønske om at gøre sig uafhængig af import af gas og olie fra politisk ustabile lande, hvilket er nedfældet i EU-kommissionens politik.

De to prioriteringer peger i fællesskab i retning af en grøn omstilling af energisystemet, hvilket Danmark som EU-medlem meget naturligt har valgt at efterleve.

Skal Danmark nødvendigvis gå forrest?
Danmark har med sin energiaftale valgt et lidt mere ambitiøst mål end EU. Er det fornuftigt, når Danmark er et lille land med begrænsede ressourcer og begrænset påvirkning af klimaet set i relation til andre lande?

Det interessante er her, at Danmark erhvervsmæssigt får meget ud af gå forrest og være first mover på grøn teknologi, da det giver os et teknologisk forspring, som kan omsættes i fx eksport. Eksporten af grøn teknologi, herunder vindmøller, vokser betydeligt mere end den øvrige eksport.

Desuden ser det ud til, at vores indsats på dette område er med til at trække udenlandske investeringer til Danmark. Apples kommende datacenter ved Viborg er et eksempel. Hydrogen Valleys aktiviteter ved Hobro er et andet eksempel, hvor verdens førende gasproducent Air Liquide er på vej ind i et projekt omkring produktion af brint på basis af elektrolyse, drevet af vindproduceret energi.

Vi taler ofte om, hvad Danmark skal leve af fremover. Grøn teknologi er et af de områder, hvor vi har et forspring, og hvor der skabes arbejdspladser og bæredygtig vækst.

Er den grønne omstilling dyr?
Den grønne omstilling kræver investeringer i såvel forskning og udvikling som produktionsapparat og infrastruktur. Men en fastholdelse af energiforsyning, baseret på fossile energikilder, kræver også investeringer. Det fremgår af Energistyrelsens beregninger.

Derudover har en fossilt baseret energiforsyning en række skjulte omkostninger. Den Internationale Valutafond IMF fastslår i en opsigtsvækkende rapport fornylig, at det koster verdenssamfundet 10 mio dollar i minuttet at ”rydde op” efter den fossile fest. Det sker i form af reparation af skader på mennesker og miljø fra bla luftforurening. Hvis disse udgifter forsvandt (gennem grøn omstilling) ville de ikke belaste statsbudgetterne, eller ressourcerne kunne dirigeres over i andre områder som infrastruktur, uddannelse og sundhed.

Bakker politikerne op?
Der tales i den aktuelle valgkamp meget om, hvordan pengene skal bruges – og meget lidt om, hvordan de skal tjenes. Grøn teknologi er et af de områder, hvor Danmark er frontløber, og hvor vi har en mulighed for at tiltrække investeringer, skabe knowhow, produktion, eksport, vækst og jobs.

Samtidig er det et område, hvor det såkaldte udkantsdanmark kan komme i spil. Vinden blæser godt uden for bymurene, dyrene afleverer gerne deres energiholdige gylle til biogas, og mange kommuner er ivrige efter at sætte initiativer i gang inden for grøn teknologi.

Men det kræver, at der er politisk vilje i Folketinget til at støtte op om de ambitioner og investeringer, der skal til for at gennemføre den grønne omstilling. Den debat fylder for lidt i valgkampen.

Kilder:
Dansk Energi, Energistyrelsen, DI Energi: Eksport af energiteknologi 2014.
Energistyrelsen: Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050.
International Monetary Fond: IMF Working Paper, 2015: How Large are Global Energy Subsidies?

Jens Rasmussen
CEO for Eurowind Energy A/S

Lars Udby
Direktør for CEMTEC og Hydrogen Valley