03.07.2015

Det soldrevne fly Solar Impulse er på vej verden rundt med målet om at skabe opmærksomhed på potentialet i alternative energikilder, og samtidig bevise at et soldrevet fly uden brændstof kan flyve længere end et jetfly.

Solar Impulse indledte rejsen d. 9 marts fra Abu Dhabi, og på trods af vanskeligheder og nødlandinger undervejs, så lettede flyet mandag fra Japan på rejsens ottende etape. Solar Impulse lander senere i dag fredag på Hawaii efter fem dage i luften, og med 76 timers flyvning i stræk har flyet sat rekord for længste soloflyvning.

Flyet samler solenergi om dagen, som bliver lagret i lithiumbatterier. Den opsamlede energi bliver brugt til at holde flyet i luften om natten, eller hvis solen er væk.

Solar Impulse har et vingefang på 72 meter og er dækket af 17.248 papirstynde solpaneler.

Det ambitiøse projekt bliver gennemført af Bertrand Piccard og André Borschberg fra Schweiz, og de to skiftes til at flyve de i alt 13 planlagte etaper.

Du kan følge med i Solar Impulse’s rejse her: www.solarimpulse.com

Kilder: Tv2.dk, Reuters.com 

Seneste nyheder