06.01.2016

2015 har været et godt år for brintbilerne.

På hjemmesiden brintbiler.dk, som er service fra Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, er netop offentliggjort en driftsrapport for 4. kvartal for brintbiler og brinttankstationer i Danmark.

I løbet af 2015 er antallet af brintbiler mere end fordoblet til 52 stk. fordelt på mere end 10 byer på tværs af landet.

Bilerne har tilbagelagt mere end 870.000 km siden 2011, hvor de første brintbiler kom på de danske veje.

Flere bilproducenter er aktive med salg af brintbiler i Danmark, og især Toyota har fået megen opmærksomhed med lanceringen af deres brintbil Mirai. Og i de kommende år forventes det, at vi vil se flere brintbiler fra blandt andre KIA, BMW og Audi.

I løbet af 2015 er også tre nye brinttankstationer blevet etableret i Danmark. Det vil sige, at der nu kan tankes brint i 8 byer rundt omkring i landet.

I 2016 forventes det, at yderligere 3 nye brinttankstationer vil blive åbnet, hvilket vil sikre et landsdækkende netværk, hvor halvdelen af befolkningen vil have mindre end 15 kilometer til den nærmeste brinttankstation.

Se hele rapporten her

Kilde: www.brintbiler.dk

Seneste nyheder