19.01.2015

14 mekaniker-elever lagde vejen forbi CEMTEC.

Onsdag d. 14. januar havde vi på CEMTEC besøg af 14 personvognsmekaniker-elever fra Tradium i Randers.

I forbindelse med deres nye fag ”Udvikling og Innovation” ønskede de at høre om de forskellige spændende aktiviteter omkring brint, som foregår på CEMTEC.

Eleverne besøgte først Dantherm, hvor Søren Esmarch viste rundt og fortalte om blandt andet deres fremstilling af gaffeltrucks og bagagevogne, som begge kører på brint.

Herefter fortalte Mikael Kau om CEMTEC’s projekt-aktiviteter inden for brint – og naturligvis faldt snakken også på brintbiler og de 15 brinttankstationer, som Danmark bliver beriget med inden for det næste år.

Latest news stories