Den normale undervisning var i går skiftet ud for eleverne fra 8.c på Rosendalskolen. De var i stedet på besøg på Jyllandsvej 25, Hobro, der til dagligt huser et af Europas største og mest avancerede anlæg til produktion af grøn brint. Besøget er en del af et undervisningsforløb som Rosendalskolen har udviklet i samarbejde med Hydrogen Valley og Mariagerfjord Kommune.
Besøget bød på rundvisning fra den daglige leder på anlægget Rasmus Vejle og oplæg fra Direktør for Hydrogen Valley Søren Bjerregaard Pedersen, om brints rolle i at sikre den grønne omstillingen af det danske samfund.

Undervisningsforløbet som i december 2017 fik bevilliget 25.000 kr. af Mariagerfjord Kommune til udvikling og tryk af undervisningsmateriale, er blevet godt modtaget af eleverne på Rosendalskolen der har fået øjnene op for et emne, som for nogen godt kan være en smule komplekst og kompliceret. Men det er ikke kun eleverne der har taget godt imod uddannelsesforløbet. Rosendahl skolen er således med i konkurrencen DM i skoleudvikling for deres arbejde med at udvikle naturfagsprojekter, i samarbejde med det lokale erhvervsliv i Mariagerfjord.

Med på rundvisningen var også journalist Bente Lembo fra nordjyske, hvilket resulterede i en artikel som du kan læse her.

Du kan også høre mere i videoen herunder hvor Line Gundersen Vetter, og elever fra Rosendalskolen samt skolechef Stefan Møller Christiansen fortæller om samarbejdet og deres erfaring med materialet.

Seneste nyheder