Af Lars Udby
Direktør for Hydrogen Valley, Part of House of Energy
Bragt i Nordjyske Stiftstidende 8. november 2017
I de seneste år er der kommet meget fokus på cirkulær økonomi. Bestræbelserne på at øge genbrug og tænke ”vugge-til-vugge” princippet ind i fremstilling og genanvendelse af produkter vinder frem. I stedet for at være orienteret mod en lineær økonomi, hvor man producerer, forbruger og smider væk, så er der vokset en bevidsthed frem om, at det er vigtigt at begrænse affald, genanvende materialer og værne om de begrænsede ressourcer, som kloden rummer.
Det er samme tankegang, som går igen i mange af de tiltag, der sker inden for energiområdet. Når vi indgår i et projekt som HyBalance i Hobro, der driver strøm fra vindmøller gennem et elektrolyseanlæg, når vindmøllerne producerer mere, end der er brug for, så handler det om to ting: Dels kan vi ved at tænde og slukke elektrolysen stabilisere elnettet og håndtere mere flow i det eksisterende elnet. Dermed bliver den danske investering i el-nettet udnyttet mere effektivt, og vi kan spare på opførelse af nye udlandsforbindelser. Dels kan vi udnytte overskydende vindmøllekapacitet bedst muligt. I stedet for at eksportere strøm, kan vi gennem elektrolyseprocessen lagre energien i form af brint og bruge brinten i industrien eller i biler, lastbiler, gaffeltrucks mm. som erstatning for benzin og diesel.
Når vi sammen med landmænd og andre partnere arbejder på at etablere et stort biogasanlæg ved Hobro, så er det for at kunne aftage CO2 fra anlægget, reagere det med brint og producere metanol. I forvejen er fremstilling af biogas cirkulært: gylle fra husdyr omdannes til gas, som kan bruges til opvarmning eller som brændstof i biler. Men den CO2, som man fjerner for at opgradere biogassen og gøre den anvendelig i for eksempel naturgasnettet, lukkes normalt ud i atmosfæren. Den kan i stedet bruges til fremstilling af metanol.
Når vi undersøger, hvordan man kan udnytte udtjente saltkaverner omkring Hobro til opbevaring af varme eller gasarter som brint, så er det udtryk for, at kavernerne kan indgå i et cirkulært kredsløb, hvor de efter udtømning af salt kan anvendes til nye formål i stedet for blot at henligge som tomme huller under jorden.
Når vi undersøger, om vi kan opfange CO2 fra røggasser hos lokale industrivirksomheder, reagere det med brint og producere metanol, så er det igen et udtryk for, at vi udnytter CO2 i stedet for at lukke det ud i atmosfæren og anvender det til noget, som kan erstatte fossile brændstoffer som olie og naturgas.
Der er store perspektiver i cirkulær tankegang og handling. I sidste instans drejer det sig om at begrænse klimaændringerne og rovdriften på klodens begrænsede ressourcer. Men undervejs kan der samtidig være gode forretningsmuligheder i at tænke cirkulært. Det bliver rigtig interessant, når de to perspektiver tænkes sammen.
