05.04.2016

Mandag den 4. april tog energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt første spadestik til et af Europas største og mest avancerede brintanlæg.

Spadestikket til brintfabrikken markerer starten på et byggeri, som skal levere grøn brint til industri og transport sektoren, når det står færdigt i 2017.

Brintfabrikken, som skal opføres i Hobro, bliver rammen om et elektrolyseanlæg, der skal producere brint på basis af vindmøllestrøm. Det vil ske i perioder, hvor der er rigelig strøm i forhold til det aktuelle forbrug, og strømmen derfor er billig. Derved bliver det muligt at overføre den vedvarende energi fra vindmøller til brintbiler. Brintbiler er miljøvenlige og udleder ikke andre stoffer end vand, de er hurtige at tanke op og har i gennemsnit en længere køreradius end el-biler.

Projektet og brintfabrikken udføres i et samarbejde mellem franske Air Liquide, canadiske Hydrogenics, tyske LudwigBökow-Systemtechnik og danske Neas Energy og Hydrogen Valley/CEMTEC. Det modtager støtte fra det danske ForskEL-program, som ledes af Energinet.dk, og EU gennem Fuel Cells and Hydrogen 2 Joint Undertaking.

Du kan læse mere om brintprojektet – som hedder HyBalance – på www.hybalance.eu.

Se Tv2Nords indslag fra dagen her

Latest news stories