09.02.2016

Hydrogen Valley havde tirsdag den 9. februar fornøjelsen af at byde Erhvervschef i BusinessAalborg, Tonny Skovsted Thorup og Leder af strategi og udvikling i BusinessAalborg Lene Lykkegaard inden for på CEMTEC.

Anledningen for besøget er et nyt nordjysk samarbejde mellem Business Aalborg (FleksEnergi og HubNorth), Norddanmarks EU-kontor, Erhvervshus Nord, Aalborg Universitet og Hydrogen Valley. Dette nye samarbejde har fået navnet ”House of Energy”.

House of Energy skal skabe en fælles platform for synliggørelse, kompetenceudvikling og samarbejde mellem aktører inden for energibranchen i Nordjylland med det formål at styrke innovation, erhvervsudvikling og vækst i regionen.

Det skal ske ved at styrke samspillet mellem eksisterende energivirksomheder og mellem det private erhvervsliv, den kommunale sektor og forskningsmiljøerne med henblik på at udvikle de nordjyske energierhverv, tiltrække investeringer og virksomheder til Region Nordjylland, øge antallet af start-ups og styrke kendskabet til regionens kompetencer inden for vedvarende energiteknologier og -produktion.

Mere information om House of Energy følger snart.

Seneste nyheder