Tag hele familien under armen, når Hydrogen Valley i samarbejde med GASmuseet inviterer til en sjov og lærerig dag om brint-universet i Hobro. I får blandt andet mulighed for at høre om det nye brintanlæg i Hobro, som i slutningen af 2017 vil producere brint til transport og industri. I kan også høre om Danmarks første delebrintbil, som hører hjemme i Mariagerfjord Kommune.

For børnene vil der være mulighed for at lave sjove forsøg i GASmuseets science-rum, prøve kræfter med et interaktivt energispil og bygge med lego.

Arrangementet foregår lørdag den 29. april kl. 13.00 på GASmuseet, Gasværksvej 2, 9500 Hobro.

Der vil i forbindelse med arrangementet være gratis entré til GASmuseet.

Arrangementet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival ”Forskningens Døgn”, der finder sted hvert år i uge 17.

Program
Kl. 13.00-13.20 Hanne Thomsen, Direktør for GASmuseet byder velkommen
Kl. 13.20-13.40 Lars Udby, Direktør for Hydrogen Valley/CEMTEC fortæller om HyBalance projektet og brintanlægget i Hobro
Kl. 13.40-14.00 Mulighed for at sparke dæk på brintbilen: Hvorfor er den fremtidens grønne transportmiddel?
Kl. 14.00-16.00 Gå på opdagelse i brint-universet på GASmuseet

Efter oplæggene vil der blive serveret øl og sodavand.

Se invitationen her

Seneste nyheder