Projektorganisationen Hydrogen Valley, der holder til på CEMTEC i Hobro, har netop ansat to nye medarbejdere. Det drejer sig om Martin Sloth Jensen (tv) og Frederik Flensted Madsen.

Martin Sloth Jensen er ansat som projektmedarbejder og bliver ansvarlig for projektkoordinering og planlægning af Power-to-X projekter. Martin er uddannet Cand.scient.soc. i Europæiske Studier fra Aalborg Universitet og har erfaring med koordinering og fundraising af forskellige typer projekter. Herunder har han haft ansvar for at udvikle og implementere nye værktøjer til projektplanlægning og koordinering i tidligere stillinger.

Frederik Flensted Madsen er ansat som Business Developer og skal fokusere på at forretningsmodne og drive nye potentielle Power-to-X projekter, som kan resultere i erhvervsudvikling og jobskabelse.

Frederik er uddannet civilingeniør fra Aarhus Universitet med speciale i elektrolyse teknologier og Power-to-X. Frederik har blandt andet erfaring med scenarieanalyser af brintproduktionen i et fremtidigt energisystem samt teknoøkonomiske beregninger af diverse energiprojekter.

Begge glæder de sig over at få en aktiv rolle i maskinrummet hos Hydrogen Valley og bidrage til tiltrækningen af endnu flere investeringer til Nordjylland og Mariagerfjord Kommune i form af nye projekter og samarbejder.

Også hos direktør, Søren Bjerregaard Pedersen, er der stor tilfredshed med udvidelse af staben. ”I en tid med megen usikkerhed på grund af COVID-19, er jeg stolt over, at vi hos Hydrogen Valley kan have andel i mange spændende projekter. Der er virkelig gang i dette område lige nu, hvorfor det er vigtigere end nogensinde, at vi prioriterer vores klimaindsats og fokus på Power-to-X, så vi kan indfri de danske klimamål. Jeg ser frem til, at vi hos Hydrogen Valley fortsat kan have en aktiv rolle i nationale og internationale Power-to-X projekter, som kan skabe mere vækst og flere grønne jobs”.

Flere oplysninger:

Martin Sloth Jensen: +45 2819 4807 / martin@hydrogenvalley.dk

Frederik Flensted Madsen: +45 2720 3704 / frederik@hydrogenvalley.dk

Søren Bjerregaard Pedersen: +45 2027 9242 / soren@hydrogenvalley.dk

Seneste nyheder